Bornholmerfærgen vokser

Den ene af de to færger, der sejler mellem Køge og Rønne skal nu ombygges for et tocifret millionbeløb.

Den ene af de to færger, der sejler mellem Køge og Rønne skal nu ombygges for et tocifret millionbeløb.

Køge: Den 24. januar letter bilfærgen Hammerodde anker fra Køge, men mod sædvanen vil turen ikke gå til Rønne men til Finland.

Nye krav til Bornholmstrafikken betyder at Hammerodde skal ombygges for et to-cifret millionbeløb. Ombygningen vil tage cirka to måneder og i mellemtiden vil Bornholmstrafikkens reservefærge Poul Anker træde til.

Ombygningen vil give plads til mere godstrafik og flere hvilepladser på færgen.

- Vi skal finde 300 vognbanemeter og 100 ekstra hvilepladser, og det kan vi ikke gøre uden at bygge skibet om. Der er tale om en investering for et to-cifret millionbeløb, men hvis vi skulle købe en helt ny færge, ville det blive voldsomt meget dyrere, forklarer den tekniske chef for Bornholmstrafikken Bent Boris Hansen.

Højere ikke længere

Det er meget dyrt at forlænge færgen, og derfor vokser Hammerodde i stedet i højden.

Det nuværende åbne vogndæk bliver lukket, og det vil blive monteret endnu et vogndæk over på. Den løsning er dog heller ikke uproblematisk.

- Det vil gøre skibet voldsomt tungere, så det bliver trykket længere ned i vanden. Det gør Hammerodde langsommmere, og det kræver mere brændstof at skubbe det gennem vandet. Derfor har vi valgt også at optimere skibets hydrodynamiske facon, forklarer Bent Boris Hansen.

Det sker ved at montere en såkaldt "ducktail" bagerst i skibet, der giver mere opdrift i vandet. Samtidigt får Hammerodde et nyt kombineret ror og skrue, der er mere energieffektive. Derfor vil den ombyggede Hammerodde kunne sejle lige så effektivt som før, og hverken godstrafikken eller passagerne vil mærke forskel, vurderer Bent Boris Hansen.

- Vi laver en ekstra salon med nye hvilesofaer, men ellers bliver alt som før, siger han.

Søsterfærgen Dueodde, der også sejler strækningen Rønne - Køge, vil først blive ombygget 2012. Den bliver fra 2011 reservefærge for Hammerodde, der fremover vil betjene ruten alene med to daglige afgange fra Køge.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...