Det var ikke den nemmeste opgave, som Sjællandske Nyheder gav den nu pensionerede skovfoged Niels Worm, der tidligere på året rundede de 70 år. Thyboen kom i 1987 til Tisvilde Skovdistrikt, som det hed dengang, og fik bopæl i Hjortebjerghus, en lille kilometer fra Tibirke kirke: Udpeg et par af dine yndlingssteder i Tisvilde Hegn eller generelt i Gribskov Kommune, lød opgaven således!

Det var på kirkens p-plads, vi aftalte at mødes, og Niels Worm kunne efter et par ugers betænkningstid og konference med fruen derhjemme fremvise en liste på 8-10 steder. Blandt dem præcis stedet, hvor vi havde sat os: På en af bænkene med udsigt ud over Holløse Bredning. En udsigt der er så flot, at ingen vil sidde med ryggen til den. Derfor er der kun siddepladser på den ene side af bænkebordene!

Sted nr. 1: Udsigten mod Holløse Bredning fra Tibirke Kirke

-Her er et yndlingssted, jeg har jo boet nær ved i 38 år. Holløse Bredning har jeg et specielt forhold til – det har været et spændende projekt at være med til, siger Niels Worm.

Holløse Bredning er et 83 ha. stort vådområde, der i 1999 blev genskabt med det formål at tilbageholde næringsstoffer, særligt fosfor, for at nedbringe den kraftige miljøbelastning af Arresø.

Vådområdet ligger mellem Bækkebrovej og Kildevejen. Man kan parkere ved Tibirke Kirke og gå til området, der også omfatter Oldtidsvejen. Der er udlagt plankebroer og opsat et fugleobservationsskur.

- Da planerne i 1996-97 blev fremlagt, blev de mødt af stor modstand fra lodsejerne, og derfor i første omgang lagt på is. Så blev Toftegård (skråt overfor kirken, red.) sat til salg. Jeg mødtes med en af arvingerne til gudstjeneste 1. søndag i advent 1997 i Tibirke. Jeg kom med et forslag om at sælge 25 ha. af gårdens jord fra til sø-projektet, og det endte nærmest med, at vi skrev en aftale på sidste side af salmebogen, fortæller Niels Worm.

Herefter kunne man starte projektet op, og man fandt noget jord at bytte med, og som Niels Worm konstaterer: 

- Efter 1000 liter kaffe kom det op at stå i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Frederiksborg Amt, så det nu er blevet et kolossalt flot område.

Senere kom den tanke at sætte bævere ud, noget som daværende miljøminister Svend Auken var inde over, da han havde sommerhus ved Vejby Strand og derfor særlig interesse i området.

- Det strandede i første omgang i amtsrådet, men i 2006 snakkede jeg med Helsinge-borgmester Claus Lange om det, og det førte til, at planen blev genoptaget, så de første bævere blev sat ud i 2009 i Holløse Bredning.

I alt er der sat 23 bævere ud – Niels Worms bedste bud er, at der nu er omkring 80 bredt ud i oplandet, hvor en del er i Ellemosen. Måske husker nogen, at Niels Worm for cirka 10 år siden medvirkede i et Jan Gintberg-program i et indslag netop om bævertælling og amtsavisens dækning af det.

- En anden succes er, at vi ser oddere igen – vi er nogen, der arbejder på at få odderen tilbage i Nordsjælland. Der er set enkelte – i 2020 i Ramløse Å, der er fundet en død odder i Rågeleje og en på Helsingørmotorvejen, som har vist sig at være kommet til fra Skåne. Jeg er født og opvokset i Thy, som er et af de sidste steder med odderbestand. Det har stødt på modstand at importere jyske oddere, men med tålmodighed kan det måske lykkes.

Niels Worm fremhæver også fuglelivet i Holløse Bredning, hvor der er optalt over 70 forskellige arter.

Tibirke Kirke blev reddet, da sandflugten satte ind, men alle gårde i landsbyen omkring bukkede under for sandet og måtte rømmes. Niels Worm viser et hul mellem opkørslen til kirken og udsigtsbænkene, hvor en af de gamle gårde i Tibirke har ligget, inden den blev forladt. Det fortælles, at en arbejder for nogle år tilbage satte en spade ned i jorden, hvorefter den forsvandt ned i et hul, som viste sig at være skorstenen fra gården – ved udgravninger fandt man nedenunder resterne af gårdens ildsted. Gårdene blev forladt omkring 1721 med besked om at bevare spærene for, at de kunne være med til at bremse sandflugten og beskytte engene bag.

Eng er agers moder, lyder et gammelt udtryk.

Et andet vidnesbyrd om den tidligere landsby omkring kirken er Per Arvids Æbletræ.

Sted nr. 2: Runde Elle

Næste yndlingssted for Niels Worm kom lidt overraskende for artiklens forfatter: Runde Elle, som er stedet hvor veje mødes i Tisvilde Hegn. Beliggende i nogenlunde samme afstand fra Niels Worms mangeårige hjem Hjortebjerghus som Tibirke kirke, men i modsat retning.

I Flemming Runes bog om Tisvilde Hegn kaldes Runde Elle for ”Tisvilde Hegns største og smukkeste vejkryds af fem skovveje og et skovspor. Fra 1700-tallet passerede den øst-vestlige ”hovedvej” fra Tisvilde mod Asserbo forbi her. Der er en særlig fortælling/anekdote om, hvor navnet Runde Elle stammer fra. I Niels Worms version lyder den sådan:

- Den gamle tømrer- og snedkermester Westphall i Tibirke gik en masse rundt i skoven og kendte området ret godt. Han fortalte med lidt humor, at en af Tibirkes kunstnere fik et stipendiat og tog til Paris, hvor han hyggede sig og gik gå rundt på boulevarder med deres rundkørsler. Hjemkommet satte han sig til at male på stedet, hvor vejene løber sammen. Da han skulle kalde skovmaleriet for noget, og for at være fin og vise han havde været i Paris, blev det til ”La Rondelle”, som egentlig betyder en roset, men blev brugt som betegnelse for de parisiske rundkørsler. Det er så i folkemunde blevet til Runde Elle. Historien er sød; om den er sand ved jeg ikke, men der er en masse dansk mentalitet om Jantelov i det.

Ved Runde Elle finder man også Niels Hansens ege, plantet omkring 1740-1750. Noget af det første plantet i Tisvilde Hegn. Ved Runde Elle ser man også rester af de gamle sandflugtsdiger.

Sted nr. 3: Harehøje

Niels Worms tredje favoritsted kom ikke bag på artiklens forfatter, der selv ved mange lejligheder har nydt den fantastiske udsigt fra Harehøje mod Troldeskoven og Kattegat med Hesselø i horisonten.

Det er også et sted, som Niels Worm ofte er cyklet til om aftenen med madkurven pakket. Harehøje er to bronzealdergravhøje, men oprindeligt fire, og navnet skulle stamme fra harens fire poter set fra neden. Noget som dog kan være lidt svært at forestille sig.

- Frem til stormen i 1981 stod her store grantræer. Siden blev det besluttet at fjerne dem og åbne området op og pleje græs og bevoksning for at holde det nede, blandt andet ved hjælp af heste i perioden maj til oktober.

Midt i det grønne ser man sandhuller, som hestene har dannet for at tage sandbad. Og Niels Worm har set kronhjorte benytte de samme, hvorefter der har bredt sig en sandsky, når de rejste sig og rystede sandet af sig.

- Det åbne område er også tilholdssted for natravnen – særlig i maj/juni. Ravnen finder her insekter, som tiltrækkes af varmen.

Fra Harehøj er der som nævnt også udsigt til Hesselø, som Niels Worm kan berette en del om, men det får være en anden gang. Mange andre har blik for området ved Harehøj. Sidste år blev det benyttet til filmoptagelser til et dokumentarprogram om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye.

Du finder Harehøje og den fantastiske udsigt ved at gå eller cykle ad enten Strandvejen eller Lejevej fra den store parkeringsplads i Tisvildeleje og dreje ad Brantebjerglinje og videre af Nordhuslinje eller ved at finde den sandede sti fra Lejevejen og op til udsigtspunktet. Tæt ved ligger i øvrigt Enebærdalen og Bangshøj. Man kan også finde vej fra Asserbo Slotsruin.