Der var en spændt stemning fra morgenstunden på Rødovre Gymnasium, hvor årets første studenter efter tre års skolegang endelig kunne springe ud og fejre en veloverstået eksamensperiode.
Toke fra 3.m blev som den første student færdig klokken 9.15 og blev mødt med jubel fra venner og familie i skolegården. Kort tid efter fulgte Maja fra 3.k, som sluttede sig til fejringen i skolegården.

De to nye studenter blev taget imod af rektor Peter Ditlev Olsen og fik æren af at hejse flaget i skolens flagstang som et symbol på, at de første studenter var udklækket.
Det er starten på en uge med fejringer og festlige aktiviteter på Rødovre Gymnasium, hvor det forventes, at 240 elever kan kalde sig studenter. Ugen kulminerer med dimission og vognkørsel på fredag