Udenlandsk indbrudstyv taget på fersk gerning

En 38-årig udenlandsk mand blev taget på fersk gerning, mens han lørdag morgen var i gang med at begå et indbrud i en villa på Kirkebakken i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Flemming Christiansen fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Politiet fik omkring klokken 7.30 en anmeldelse fra en nabo, der undrede sig over, at både døre og vinduer i villaen stod åbne. En patrulje satte kursen mod villaen, og kort efter kunne betjentene anholde den 38-årige mand, der var brudt ind i villaen.

- Det er vigtigt at holde øje med, hvad der sker hos naboen, hvis man ved, at de ikke er hjemme eller bortrejst, lyder det fra Flemming Christiansen.

Den udenlandske mand blev fremstillet i grundlovsforhør senere på lørdagen, hvor han blev varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser vagtchefen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...