Genbrugsstationen i Fårevejle nu klar med et nyt tiltag, der skal inspirere borgerne til at genbruge mere og producere mindre affald.
Blandt andet er der blevet bygget et nyt skur, der fungerer som en udvidelse af GI’ & TA’ byggematerialer. Selve skuret er bygget udelukkende af genbrugsmaterialer uden brug af søm og skruer, og skal fungere som opbevaring isoleringsmaterialer, træ og laminatgulve i tørvejr, så de kan genbruges.
Et andet vigtigt initiativ er etableringen af GenGROstationen, der har til formål at minimere affald gennem forebyggelse.
GenGROstationen skal inspirere haveejere til at køre mindre haveaffald til genbrugsstationen og måske endda tage andre menneskers haveaffald, fliser og sten med hjem til deres egne haver.
Ved at genbruge disse materialer transformeres affald til ny funktion og anvendelse.
GenGROstationen fungerer som en fælles have, hvor man kan finde inspiration til at forlænge livet og værdien af haveaffald og byggematerialer samt skabe flere levesteder for planter og dyr.
Torsdag eftermiddag den 5. oktober indvier Odsherred Kommune Gengro-stationen i Fårevejle med kaffe og pandekager, og inviterer til rundvisninger, hvor man kan lære mere om planerne og hvordan man selv kan bidrage.
