Byggefirma vinder klimapris

Byggevirksomheden Næste er dette års modtager af Roskilde Kommunes klimapris. Foto: Roskilde Kommune

Byggevirksomheden Næste er dette års modtager af Roskilde Kommunes klimapris. Foto: Roskilde Kommune

Gadstrup-firmaet Næste har vundet Roskilde Kommunes Klimapris 2023, som uddeles hvert år af Roskilde Kommunes Klimaråd.

Næste er en cirkulær design- og byggevirksomhed, der arbejder med genbrugte byggematerialer. Virksomheden er stiftet i 2018 af arkitekt Niels Jakubiak Andersen.

Helt konkret producerer Næste skure, der er bygget af genbrugsbyggematerialer. De bliver fx brugt som affaldsskure eller andet til opbevaring. Løsningerne er arkitekttegnede og altid tilpasset det konkrete sted, så de passer ind i det omgivende miljø.

Næste har en social profil og ansætter ofte fx flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere.

Klimaprisen er på 50.000 kroner, som doneres til et velgørende grønt formål efter prisvinderens eget valg. Næste har besluttet at donere prisen til foreningen INSP.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...