- Som I kan se, er vores lakrids ikke så masseproduceret, som mange går og tror. Det er stadig mennesker, der står og laver lakridsen, fortæller Nadia Hansen med et smil, imens hun viser rundt på LAKRIDS BY BÜLOWs fabrik på Sydholmen i Hvidovres erhvervskvarter på Avedøre Holme.
Her er der fuld damp under de store maskiner, en liflig duft af lakrids og medarbejdere, der koger, smelter chokolade og sørger for, at de små runde kugler kommer på bøtter.
Der produceres dagligt op til 2,5 tons lakrids, og det hele foregår på fabrikken i Hvidovre, der langt fra er lukket land for offentligheden.
Faktisk har alle mulighed for at komme med helt ind i maskineriet og se tilblivelsen af lakridsen.
Tre gange om ugen er der fabriksrundvisninger, hvor nysgerrige borgere med hang til lakrids kan iføre sig kittel og hårnet og komme med ind i de hellige lakridshaller i Hvidovre.
- Vi har ikke noget at skjule, og vil gerne fortælle og vise historien og håndværket frem. Det var faktisk hele Johan Bülows grundtanke, da han startede op i 2007. Han ville gerne vise tilblivelsen, fortæller Nadia Hansen, der selv startede i produktionen hos LAKRIDS By BÜLOW, inden hun senere blev en del af marketingsafdelingen og lakridsguide på fabriksrundvisningerne.
Den lille maskine fra England
Det er bestemt ikke uden grund, at iværksætter Johan Bülow er blevet udnævnt som Danmarks uofficielle lakridskonge.
Med en ambition om at skabe noget særligt og med en forkærlighed for den sorte godte, som han ikke følte blev værdsat nok, kastede han sig i 2007 ud i et iværksættereventyr, der 16 år efter har gjort hans lakrids til et verdensomspændende brand og en favoritspise hos mange.
Trangen til iværksætteri har Johan ikke fra fremmede.
Moderen Pernille Bülow har drevet et glaspusteri på Bornholm siden 1985, og da Johans onkel i 00’erne åbnede et bolchekogeri i Svaneke, satte det tankerne i gang.
Kan man gøre det samme med lakrids? Og kan man tilmed skabe gourmet-lakrids, som danskerne vil sætte tænderne i? Efter 18 måneder var den første opskrift klar, og de første lakridsstænger blev revet væk.
Med en åben produktion, hvor kunderne kunne følge med, fik lakridseventyret hurtigt luft under vingerne, og produktionen blev rykket til Taastrup.
Her bestilte Johan en lakridsmaskine i den engelske by Manchester, som efter sigende stadig skulle være verdens mindste af sin slags, og som stadig, også efter at produktionen i 2013 flyttede til Hvidovre og voksede betydeligt, stadig er en del af fabrikkens hjerte.
- Den leverer stadig og koger 100 kilo lakrids i timen. Englænderen, der solgte maskinen til Johan, var skeptisk i starten, da han ikke mente, at der var nogen grund til at bygge så lille en lakridsmaskine, men Johan havde ikke behov for noget, der var større, og i dag spiller den stadig en helt afgørende rolle, fortæller Nadia Hansen, da hun stopper op foran den lille maskine, der laver såkaldt ekstruderet og konventionel standard lakrids under damptryk, og hvor det kun tager mellem 4-6 minutter fra blandingen er færdig og klar til at blive afkølet.
- Det er rengøringen, der tager længst tid, men der er noget sjovt over, at det er den samme maskine, der stadig laver en del af arbejdet. Hvis der sker noget med den, så står produktionen stille, men det sker heldigvis ikke tit, fortæller Nadia Hansen.
En verden af smage og lakridselskere
Lige indenfor indgangen til fabrikken står de mange lakridsprodukter linet op på rad og række i receptionen, og bag et stort vinduesparti kan fabrikkens gæster kigge lige ind i laboratoriet, hvor Francisca Listov-Saabye, der er produktudviklingschef, finder på, tester, og i sidste ende beslutter hvilke smage og varianter, der rammer butikkerne.
Et arbejde med grænseløs fantasi.
- Der er som udgangspunkt ikke smagsvarianter på den sorte liste, men der er nok ret langt fra, at vi prøver noget med bacon eller gorgonzola til at de nogensinde bliver et produkt. Vi eksperimenterer med stort set alt, men i sidste ende handler det om, at lakridsen skal smage godt, fortæller Francisca Listov-Saabye, der har en master i food science og derfor har helt styr på, hvordan fødevarer fungerer sammen.
- Vi prøver vilde ting af og forsøger at skubbe lidt til grænserne, når vi tester nye smagsvarianter, men ofte er det de mere simple smage, der fungerer bedst, og faktisk kan det være sværere at lave noget helt enkelt, fortæller Francisca Listov-Saabye, der senest har introduceret en lakridskugle med matcha te og vanilje og en smagsvariant med hibiscus.
Kugler, der kun produceres i et begrænset parti, og hvor lakridselskere fra hele verden byder ind med deres mening. På Facebooksiden Lakrids Lovers Lab deler 12.000 følgere deres mening om de danske lakridser, og tilbagemeldingerne er helt afgørende, fortæller Francisca Listov-Saabye.
- Det er et kæmpe smagspanel. Ja, faktisk mere end 130.000 fans world wide, der er engageret i vores brand som Lakrids Lovers, og som får små lakridser med, som ikke er ude på hylderne endnu, fortæller Francisca, inden hun oplyser, at de såkaldte lakridselskere via QR-koder og spørgeskemaer giver feedback på om en lakrids er for sur, sød eller for salt.
- Idéer bliver bedre, når man snakker om det, derfor er vores community en vigtig del af udviklingen, forklarer Francisca Listov-Saabye.
Hvis du også vil med ind bag murene hos LAKRIDS BY BÜLOW i Hvidovre, er der mulighed for at tilmelde sig rundvisninger på virksomhedens hjemmeside.
