Kom med bag om udstillingen Carmen Curlers - Iscenesat

Reklame for Carmen Curlers. Original reklame fotograferet af Museum Vestsjælland

Reklame for Carmen Curlers. Original reklame fotograferet af Museum Vestsjælland

I 1963 blev Carmen Curlers sat i produktion på en fabrik i Kalundborg. De næste år blev byen og oplandet støvsuget for arbejdskraft, for Carmen Curlers var blevet et verdenshit. Det er en fantastisk historie om en lokal virksomhed, der var supermoderne og også havde sine opgang- og nedgangstider, indtil den lukkede helt i 1990.

Det er der som bekendt kommet en tv-serie ud af og det har givet anledning til en lang række tiltag, blandt andet udstillingen Carmen Curlers – iscenesat på Kalundborg Museum.

Nu har man, tirsdag den 14. november mellem klokken 14 og 16, mulighed for at få den korte version af historien om Carmen Curlers og en intro til udstillingen Carmen Curlers – iscenesat.

Det foregår på Kalundborg Museum og der er kaffe og kage til introen, hvor gæster er velkomne til at bidrage med egne erindringer om Carmen Curlers. Bagefter er der adgang til at se udstillingen i eget tempo.

Hvis man følger med i DR’s serie Carmen Curlers, er introen en god mulighed for at blive opdateret på den virkelige historie.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk. Eventuelle resterende billetter er til salg i døren på dagen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...