Hip hurra for 40 år med Gribskov Efterskole

Forstander Søren Møller var blandt talerne, da Gribskov Efterskole fejrede sine 40 år torsdag 5. oktober.

Forstander Søren Møller var blandt talerne, da Gribskov Efterskole fejrede sine 40 år torsdag 5. oktober.

Mærkedag 40 år er det blevet til som fungerende efterskole. I den anledning havde Gribskov Efterskole 5. oktober inviteret til fødselsdagsfejring, hvor der - ud over skolens ansatte og elever - var repræsentanter fra skolens bestyrelse, skolekreds, lokalpolitikere og skolens naboer.

De 120 elever, der til dagligt bor på skolen, bød gæsterne velkommen med Per Krøis Kjærgaards sang ”Kære Linedanser” og skolens helt egen fødselsdagssang.

Fødselsdagsgave til gæsterne

Formand for Gribskov Efterskoles bestyrelse, Torben Nygaard Olesen, begyndte festlighederne med en tale om, hvordan skolen har udviklet sig fra i 1983 at være en eksperimenterende efterskole, der både rummede en døgninstitution for socialt udsatte børn og unge sammen med efterskoleelever til i dag at være en velfungerende efterskole med 120 efterskoleelever fordelt på to linjefag.

Forstander Søren Møller fortsatte talerækken, hvor han blandt andet fortalte om det store bogprojekt, der har været sat i værk i anledning af jubilæet. Bogen er skrevet af antropolog Max Pedersen, der i samarbejde med blandt andre Søren Møller, skolens bestyrelse og tidligere elever har samlet hele skolens historie med sjove anekdoter og billeder fra årene, der er gået. Bogen blev givet som en gave fra skolen til de fremmødte gæster.

Afslutningsvis holdt Gribskovs borgmester Bent Hansen tale, hvor han fremhævede alt det gode en efterskole kan gøre for den unge generation, men også om alt det gode Gribskov Efterskole byder ind med til lokalsamfundet. Så med håbet om at det vil fortsætte mindst 40 år endnu, sluttede en festlig fødselsdag.

Foto: BEATRICE LUNDBORG DAGENS NYHETER

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...