Slagelse er en meget gammel by. Navnet menes at være henimod 2000 år gammelt, og betyder byen ved vejen, altså vejen over Sjælland.
Arkæologerne har dokumenteret bebyggelse gennem hele perioden. I 1970 fandt arkæologerne et område i Sct. Mikkels kirkes gulv, der tolkes som et rettersted og offersted fra før kristen tid, antagelig der det fra omkring år 600.
Over det religiøse sted fra hedensk tid, rejstes i 1080-erne byens kirke, Sct. Mikkels kirke. Den blev fornyet i midten af 1300-tallet, så den i volumen beskedne kirke ikke kunne klare søgningen.
I midten af 1100-tallet opførtes en kirke i byens vestlige udkant – Sct. Peders kirke. Senere kom Vor frue Kirke til, men den blev revet ned efter reformationen i 1536. I 1372 nævntes Helligåndshuset på Bredegade, men da det nævntes i et testamente, må institutionen være meget ældre, for ingen testamenterer en formue for sin sjæls frelse til noget nyt og ukendt.
Byen fik også en spedalskhedsgård – Sct. Jørgensgården.
Købstad
Slagelses ældst kendte købstadsprivilegium er fra 1288. En købstad var oprindelig et geografisk og juridisk afgrænset område med en fastboende befolkning, der væsentligt ernærede sig ved handel og håndværk. De fleste købstæder er opstået i Valdemarstiden på områder, der tilhørte kongen, til hvem der måtte svares en grundafgift. I juridiske henseende dannede købstæderne særlige områder med eget byting.
En almindelig købstadslovgivning indledtes med kong Christian den Førstes rigslove vedrørende næringsvæsenet.
Forholdet mellem kongemagten og købstæderne vekslede, efter reformationen fik lensmændene tilsynsret med købstæderne, men den ophørte i 1661, men rådet, såvel som byfoged og byskriver, skulle udnævnes af kongen.
Fra 1682 fik stiftamtmanden tilsynet med købstæderne, og 1787 kom regler for de særlige borgerudvalg, og i 17917 indførtes frit borgervalg.
Købstæderne ophørte med kommunalreformen i 1970.
Herred
Slagelse har lagt navn til herredet. Herredet er en inddeling fra før kristen tid. Navnet herred har haft militær betydning, men det udelukker ikke, at inddelingen i herreder oprindelig har haft et andet formål, f.eks. fællesskab om en helligdom.
I historisk tid fremtræder herredet som en retskreds, der varetog området udenfor købstaden. Slagelse herred opgik næsten i Antvorskov birk. Et birk var en privat retskreds, som var tilknyttet en herregård, og Antvorskov birk var Danmarks største.
Kommunen
Som købstad var Slagelse en kommunal enhed. Med kommunalreformen i 1970 blev Slagelse tillagt nogle af omegnens landkommuner, og strukturreformen fra 2007 lagde Slagelse, Hashøj, Skælskør og Korsør kommuner sammen til Slagelse kommune.
En kommune ledes af en kommunalbestyrelse, og det giver ingen mening at kalde kommunalbestyrelsen for byrådet, for der var tre byråd, men der er kun en enhed!
Slagelse kommune har den gamle Slagelse købstad som centrum, men rundt omkring ligger et par byer, der har været købstæder (Skælskør og Korsør) og nogle små byer som Kirke Stillinge, Boeslunde og den tidligere stationsby Dalmose.
Hvor Slagelse i 1801 havde 1732 indbyggere, havde Korsør 1219 og Skælskør 567.
Slagelse fik sit købstadsprivilegium i 1288, Skælskør blev købstad i 1414 og Korsør i 1425.
Det er betydningsfuldt, at man skelner mellem byen og købstaden, for byen har en meget længere historie.