Tidligere minister giver gode råd

Svend Erik Hovmand var medlem af Folketinget i 32 år. Nu giver han en række gode råd til Andreas Karlsen. Foto: Thomas Olsen

Svend Erik Hovmand var medlem af Folketinget i 32 år. Nu giver han en række gode råd til Andreas Karlsen. Foto: Thomas Olsen

Selv om det bliver for en kort bemærkning, får Ringsted endelig igen et medlem af Folketinget for første gang i fem år.

Ringsted-baserede Svend Erik Hovmand (V) har en række gode råd til det kommende folketingsmedlem Andreas Karlsen (K).

Især peger den tidligere minister og folketingsmedlem frem til 2007 på, hvad det vil betyde for Ringsted at få et lokalt folketingsmedlem.

- Ringsted får en ny indgangsvinkel til Christiansborg, men det er først og fremmest det enkelte medlem selv, som skal spille på klaveret, siger Svend Erik Hovmand.

- Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for ham at lære Christiansborg at kende indefra og finde ud af, hvad det er for nogle ting, der kan få betydning for Ringsted, forsætter han.

Derudover lægger den erfarne politiker også vægt på, at den korte periode i Folketinget, kan få stor betydning for Andreas Karlsens fremtidige politiske karriere.

- Det betyder altid noget, at man har været i Folketinget. At man kan gå ud i en valgkamp og sige, at man har været i Folketinget, det betyder noget, siger han.

Svend Erik Hovmand rådgiver desuden Andreas Karlsen til at huske at samarbejde med de politikere, som er valgt i Sjællands Storkreds.

- Få etableret et godt netværk og samarbejd med andre i Region Sjælland og gør opmærksom på de problemer, der er i Ringsted-området, siger Svend Erik Hovmand, der også lægger vægt på, at en oplagt opgave for Andreas Karlsen i Folketinget kunne være infrastruktur og bedre transportløsninger i området.

Artiklen er skrevet af RUC-studerende Amalie Saldern Mikkelsen og August Due Bisgaard

Folketingsmedlemmer med relation til opstillingskredsen Ringsted–Sorø.

  • Torben Rechendorff (K), tidl. Kirkeminister (1988-1993) MF’er: 1990-1998
  • Hans Hækkerup (S), tidl. Forsvarsminister (1993-2000) MF’er: 1945-1971
  • Svend Erik Hovmand (V), tidl. Energiminister (1986-1988), Boligminister (1990-1993) og Skatteminister (2001-2004) MF’er: 1975-2007
  • Poul Nødgaard (DF), tidl. Folketingsmedlem (1990-2007)
  • Ole Hækkerup (S), tidl. Folketingsmedlem (1998-2001, 2007-2015)
  • Karin Nødgaard (DF), tidl. Folketingsmedlem (2005-2019)
  • Per Nørhave (DF), tidl. stedfortræder 1. december 2017 – 21. august 2018.
  • Louise Schack Elholm (V), Kirkeminister (2022-) MF’er fra 2007

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...