Da Emilie Meng tidligt om morgenen den 10. juli 2016 sporløst forsvandt efter en bytur i Slagelse, var Sydsjællands og Lolland-Falsters politi hurtigt på sagen, men det lokale politi havde i de første dage opfattelsen af, at Emilie ikke havde været udsat for en forbrydelse, men at hun frivilligt var stukket af hjemmefra. Det byggede de på Emilies Facebook, hvor hendes profilbillede viste sig ved de beskeder, folk sendte til hende på Messenger. Det betød ifølge politiet, at Emilie var i live.

Den fejl blev begyndelsen på en række efterforskningsmæssige fejl, som var så iøjnefaldende, at de både frustrerede Emilie Mengs familie, Danmarks justitsminister og store dele af offentligheden.

I 2017 erkendte efterforskningsleder Kim Kliver første gang, at starten på efterforskningen ikke havde været god.

- Indledningsvist har der været en kaosfase, fordi man skulle finde sine ben at stå på i forhold til, hvilken type sag det var. Og det ville være forkert at sige, at politiet i sådan en kaosfase ikke begår fodfejl. Det gør vi, sagde Kim Kliver dengang til BT.

Det viste sig hurtigt, at det ikke kun var de første dage, der var problematiske i efterforskningen. I løbet af de første 30 dage forsømmer politiet for eksempel at indhente overvågningmateriale fra flere oplagte kilder, og efter 30 dage slettes optagelserne i overensstemmelse med dansk lovgivning.

Justitsministeren på banen

I 2018 mistede Emilie Mengs familie og deres bistandsadvokat tålmodigheden med efterforskningen, der stadig står stille resultatmæssigt, og går til justitsminister Søren Pape Poulsen for at få hjælp.

På mødet med justitsministeren satte familien spørgsmålstegn ved dele af efterforskningen.

Det bekræftede familiens bistandsadvokat, som dog ikke ønsker at kommentere utilfredsheden med politiets indsats overfor DR. Op mod ti efterforskere får efterfølgende til opgave at gennemgå politiets materiale igen - et klart udtryk for begrænset tillid til efterforskningen fra justitsministeren.

- Familien er meget tilfredse med, at der kommer nye øjne på, sådan at alle sten bliver vendt, udtalt bistandsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen til DR.

Justitsministeriets direkte indblanding i sagen er dog ikke efterforskningens erkendelsesmæssige højdepunkt. Det kommer i efteråret 2019, hvor DR sender en dokumentar om den uhensigtsmæssige efterforskning i Emilie Meng-sagen. I dokumentaren dokumenteres det, blandt andet med hjælp fra Sjællandskes daværende Korsørjournalist Helge Wedel, flere hidtil ukendte fejl og forsømmelser i politiets håndtering af sagen.

Pressemeddelelsen

Hårdt presset af nye afsløringer om blandt andet vidner, der aldrig blev afhørt og skarpe videooptagelser af mulige flugtveje, der blev slettet, udsendte Sydsjællands og Lolland-Falsters politi en pressemeddelelse med en blank erkendelse.

- Det er rigtigt, at politiet – på baggrund af de dengang foreliggende oplysninger – i den helt indledende fase, vurderede, at sagen drejede sig om en eftersøgningssag. Det medførte, at visse efterforskningsskridt ikke blev taget i opstartsfasen, hvilket ville være sket, hvis vi havde vurderet sagen anderledes, lød det i pressemeddelelsen.

Den tredje offentlige erkendelse af mangelfuld efterforskning kom på det pressemøde den 26. april 2023, hvor politiet udvidede sigtelserne mod den anholdte 32-årige til også at omfatte drabet på Emilie Meng.

Efterforskningsleder Kim Kliver gentog, at politiet erkendte, at de i begyndelsen ikke behandlede sagen som en mulig drabssag, og at spor derfor kunne være gået tabt.

- Den omstændighed kan potentielt have medvirket til, at efterforskningen efterfølgende er blevet meget omfattende og langvarig. Vi anerkender på alle måder de nærmeste pårørendes store sorg og frustration over den manglende anholdelse af gerningsmanden, sagde Kim Kliver.