Niels Frandsen har været slagter i 40 år, men frøet til arbejdslivet blev plantet før, for han er af en familie af slagtere.
Arbejdet i butikken på Frederikssundsvej begyndte for Niels’ vedkommende for mange år siden. Han overtog butikken fra sin far på samme måde, som den for to år siden blev delvist overdraget med et medejerskab til Jon Pilo.
Nu kan han fejre 40 års jubilæum den 1. november 2023.
Butikken er af hvad de i butikken kalder “den gammeldags type” og de gør, hvad de kan for at holde håndværket i live. Det betyder også at butikken ikke er ændret meget i de mange år, som den har eksisteret. For nogle år siden blev den renoveret, men elementer består stadig.
De bagerste lokaler er oprindeligt efter sigende bygget som en hestestald. I et andet baglokale står den mere end 60 år gamle røgeovn og arbejder med opgaven at tilføre varme og røgsmag til de forskellige varer, som slagterne laver i butikken.
Jon Pilo blev medejer af Den lille gode slagter den 1. september 2021 hvilket var første skridt i generationsskiftet i butikken.
Den 1. september 2025 træder det i kraft, når Niels Frandsen går på pension. Jon Pilo fortæller, at han fortsat håber at Niels Frandsen vil have sin gang i butikken.
Jubilæet bliver markeret privat med både kollegerne.
