Den Sorte Svane kaster lokale skygger

Samarbejdet med advokatfirmaet Horten er af et enigt Erhvervs- og Økonomiudvalg blevet sat på stand by efter meget omtalt TV2-dokumentar. Samtidig er der taget "arrest" i en mondæn Helsingør-villa, som er ejet af advokat Lise Roulund, som også har en rolle i Den Sorte Svane.

Huset blev købt for lidt over 10 millioner kroner af den siden så udskældte advokat Lise Roulund

Huset blev købt for lidt over 10 millioner kroner af den siden så udskældte advokat Lise Roulund

Foto: Andreas Norrie

TV2-dokumentaren Den Sorte Svane satte i den grad dagsordenen, da den blev vist første gang for en lille måned siden. For selv om det er svært at sige, hvad der var hovedpersonen i form erhvervsjuristen Amira Smajics dagsorden, så kastede den lys over et tvivlsomt samarbejde mellem bandekriminelle og ellers respekterede advokater og rådgivere. Det gjaldt blandt andet advokat og partner i det anerkendte advokatfirma Horten, Nicolai Dyhr, som fremstod i et suspekt lys, og er siden stoppet i firmaet. Han nægter at have foretaget sig noget kriminelt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...