Indbrudstal falder i Gladsaxe

Det gælder om at forsætte det gode naboskab, hvor man holder øje med hinandens boliger og skaber liv i kvarteret, samt sørge for at gøre det så besværligt som muligt for potentielle tyveknægte. Foto: Peter Kenworthy.

Det gælder om at forsætte det gode naboskab, hvor man holder øje med hinandens boliger og skaber liv i kvarteret, samt sørge for at gøre det så besværligt som muligt for potentielle tyveknægte. Foto: Peter Kenworthy.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at antallet af anmeldte indbrud i private hjem i Gladsaxe er faldet med 28 procent fra 3. kvartal i 2022 til 3. kvartal i 2023. I 3. kvartal 2023 var der i alt 50 anmeldte indbrud, mod 69 et år tidligere og hele 138 i 3. kvartal af 2019.

Generelt har der i de danske kommuner været en lille stigning i antal anmeldte indbrud i årets tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Hos Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, noterer man sig behovet for at fortsætte indsatsen mod indbrud.

- Danskerne har for alvor taget kampen op mod tyvene ved at indbrudssikre deres boliger og stå sammen om at nabohjælpe i kvarteret. Derudover har politi, kommuner og Bo trygt etableret et stærkt samarbejde omkring indbrudsforebyggelse og iværksat særlige indsatser i indbrudsplagede områder. Denne samlede og fokuserede indsats er først og fremmest med til at forebygge indbrud, men også højne trygheden, udtaler Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, i en pressemeddelelse.

Udendørs belysning og sensorstyret lys og nabohjælp er nogle af de ting som Bo trygt anbefaler, for at holde tyven væk og ude.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...