Brand i Knud Rasmussens Hus sandsynligvis påsat

Politiet mener nu, at den brand, der hærgede Knud Rasmussens Hus i Hundested den 21. oktober, var påsat. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er ingen brandårsag, hvor man for eksempel kan pege på el eller andre antændelseskilder. Vi må derfor konkludere, at branden er påsat, siger efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, Kenneth Støvhase. De oprindelige udmeldinger omkring branden lød på, at den ikke var påsat.

- Vi har ingen spor at gå efter, så det er begrænset, hvad vi kan gøre. Men sagen efterforskes stadig og de tekniske undersøgelser er ikke helt afsluttet, oplyser efterforskningslederen.

Huset er nu tomt og konservering og istandsættelse bliver formentlig så omfattende, at polarforskerens hjem ikke kan åbne som planlagt til påske. Det vil betyde manglende indtægter fra entre i størrelsesordenen 40.000 kroner om måneden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...