Kalundborg Kommune ønsker et tættere samarbejde med Holbæk Sygehus om hjælp til overvægtige børn.
Det skriver dagbladet Nordvestnyt.
Det er især erfaringer fra Sorø Kommune, som har inspireret den kommunale sundhedsstab til initiativet, der har politisk opbakning i ældre- og sundhedsudvalget.
Sorø Kommune har etableret et trivselsteam, som samarbejder med børneafdelingen og overlæge Jens-Christian Holm om at opspore familier med overvægtige børn og rådgive dem ud af vægtproblemerne.
Børneafdelingen i Holbæk har opnået bemærkelsesværdige resultater, der er publiceret i internationale fagtidsskrifter.
Enheden på børneafdelingen i Holbæk fik i 2009 overrakt Region Sjællands store sundhedspris.