Roskilde: En overdimensioneret ostehøvl på hjul med tilhørende gildebane af plastik kan være løsningen, hvis ens tag er ved at brase sammen under vægten af sne. Og Susanne Olsen fra Herringløse er nu eneforhandler af tagsneskovlen i Danmark. Pris: 1600 kroner.
- Men så slipper man også for at kravle rundt på taget og på eventuelt at beskadige både tag og sig selv i kampen for at få sneen væk fra taget, lyder det fra Susanne Olsen.
Sneen lå højt sidste vinter. De korte perioder med plusgrader kombineret med utætte tage, hvor varmen kunne sive ud, fik noget af sneen til at smelte og så fryse til is. Det kunne tagene ikke holde til, og for nogen var der nul forsikring, da skaden først var sket.
- Der var ingen på, som var glade ved tanken om at skulle fjerne alt det sne, de havde fået, fortæller Susanne Olsen, som boede på Bornholm i vinter.
På internettet faldt hun over tagsneskovlen og tænkte, at hvis den virker i USA, som den har i mere end 30 år, så virker den vel også i Danmark, hvor forsikringsskaderne efter sidste vinters vejr løber op i mange millioner.
Du kan læse om skovlen på www.tagsneskovl.dk