Allerød: Den islandske arkitekt Eyrun Margret Stefansdottir og den danske arkitekt Mette Blankenberg står bag vinderprojektet i konkurrencen Europan 11 om den nye bydel Ny Blovstrød i Allerød.
Vinderteamet har skabt en bebyggelsesplan, hvor den omkringliggende natur skal bruges aktivt for at styrke fællesskabet mellem beboerne. Vinderforslaget er et bud på, hvordan man kan skabe en moderne og bæredygtig bydel i Ny Blovstrød med frugthaver, fælleshaver, solcelleanlæg og affaldssorteringsanlæg.
- Med vinderforslaget har Allerød fået et visionært og samtidig et ærligt og sympatisk bud på, hvordan Ny Blovstrød skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Vinderteamet viser en god forståelse for både det storslåede landskab, vi har i Allerød, og for det liv og de værdier, der udfolder sig i forstaden, siger borgmester i Allerød, Erik Lund (K).
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.
