Kan en butik man ikke kan komme i kontakt med virkelig være Danmarks bedste Jysk butik?
Det var noget af en overraskelse at jeg i fredagens udgave af Villabyerne kunne læse, at Jysk Gentofte er kåret til Danmarks bedste Jysk butik.
Min erfaring er, at hverken butikken i Gentofte eller Jysk kundeservice på nettet har formået at besvare eller behandle min klage over en fuldstændig uanvendelige WellPur Gold topmaddras.
Siden april, hvor jeg købte madrassen, har jeg kontaktet Jysk og Jysk Gentofte på mail, via hjemmesiden flere gange, via godt gammeldags brev, to gange ved at møde op i butikken og senest har jeg anmeldt butikken på nettjenesten trustpilot.dk.
Jeg har oplevet to forskellige reaktioner fra Jysk og Jysk Gentofte.
Enten fik jeg ikke noget svar, alternativt er den person, der har beslutningskompetence desværre ikke til stede det sted, hvor jeg har henvendt mig.
Jysk lover gerne at vende tilbage pr. telefon, men indtil nu har jeg ikke modtaget noget opkald.
Men et står klart for mig: Jysk Gentofte er ikke Danmarks bedste Jysk, det skulle da lige være til at snyde kunderne og ledelsen i Jysk til at tro de har en kundeservice.
Så Rene Bo Jacobsen tager fejl, når han siger, at han og hans medarbejdere går op i at servicere kunderne. Men de går uden tvivl op i at sælge - lidt for meget måske.