Vi skal ikke længere tilbage end til sidste torsdag for at finde den sidste kassevogn, som fik skrællet taget af i præcist samme tunnel i Viby. Og nu er den gal igen.
En kassevogn kilede sig tirsdag eftermiddag fast i tunnelen, hvilket en borger hurtigt fik taget et foto af.
Tunnellen i Viby har en lang stribe af kassevogne på samvittigheden, og det er til trods for, at Roskilde Kommune har sat den skiltede højde ned til kun 2,3 meter.
Problemet er, som Sjællandske Nyheder har dokumenteret det, ganske hyppigt. Men det er uklart, hvem der har ansvaret for problemet.
Det blev til den meget filosofiske konklusion, at hvis tunnelen er for tæt på vejen, så er problemet BaneDanmarks, men hvis det er vejen, som er for tæt på tunnelen, så er ansvaret kommunens.
I artiklen ’Uden tvivl en lortedag på jobbet’ kan du se foto fra den seneste episode’.