Roskilde: En Lidl-butik rykker nærmere på Københavnsvej. Som vi kunne berette vores læsere om tilbage i september, betragtede projekt- og udviklingschef i Lidl, Kristian Pedersen, det allerede dengang som sikkert, at den tyske kæde rykker ind på Københavnsvej.
Men hvordan skal forholdene omkring butikken tage sig ud? Politierne er uenige, og borgerne inviteres nu til at deltage i debatten blandt andet gennem et endnu ikke fastlagt borgermøde. Uenigheden består hovedsageligt i, hvordan adgangsforholdene skal være. Politikerne er enige om, at man ikke skal kunne svinge til venstre og ind til butikken, når man kommer i bil fra Røde Port-siden.
Men hvad hvis man kommer kørende ind mod byen, skal man så kunne svinge ind, og hvad med muligheden for at køre tilbage ud på Københavnsvej og ind mod byen?
- Vi er ikke enige om, hvad løsningen bør være. Nogle ønsker, at der skal lukkes helt for muligheden for at køre ind og ud fra Københavnsvej. Den mulighed tror jeg ikke helt på. Jeg tvivler også på, at Lidl kan se det smarte i den løsning. Jeg håber derfor, at mange vil give deres mening til kende. Personligt hælder jeg nok mest til, at man kun kan køre ind til butikken, når man kommer kørende ind ad Københavnsvej. På bagsiden kan man så klare alt udkørsel og naturligvis yderligere indkørsel, siger formand for teknik- og miljøudvalget Torben Jørgensen (S).
Læs mere i DAGBLADET Roskilde.
