Køge: Alle håndværkerfag har mærket finanskrisen. Der er længere mellem kunderne - og der skal kæmpes hårdt for at få fyldt op i ordrebøgerne.
For seks år siden nedsatte Jonni Bernth sig som selvstændig tækkemand. Det er sådan set gået godt nok, men der har manglet lidt ordre.
- Det er svært at komme ind på et marked. Hvis kunderne er tilfredse med deres nuværende håndværker, skifter de ikke sådan lige til en ny, forklarer Johnni Bernth, der bor i Køge.
Og een, der ikke har mærket videre til finanskrisen, er tækkemand Johan Nielsen fra Tureby. Med mange år i faget, har han hele tiden haft nok at se til. Men de mange års kravlen på tage har sat sig i kroppen. og Johan Nielsen har derfor i et par år ledt efter en egnet til at overtage hans tækkefirma.
Jonni Bernth og Johan Nielsen kom i kontakt med hinanden, og så lå det lige til ventrebenet at 29-årige Johnni Bernth var den rette til at overtage tækkefirmaet og dermed Johans mange kunder.
- Johnni overtager mit firma fra årsskiftet. Nu har jeg i mange år arbejdet 50 timer om ugen, så nu synes jeg det er på tide at trække lidt i bremsen. Så hvis jeg kan hjælpe lidt til i Johnnis firma, så kan jeg måske komme ned på deltid - altså 37 timer om ugen, fortæller Johan Nielsen med et stort smil.
Læs mere i DAGBLADET torsdag.