Handelsbanken har Danmarks mest tilfredse erhvervskunder

Kompetent rådgivning, høj tilgængelighed, god service og individuelle løsninger. Det er Handelsbanken i Fredensborgs opskrift på tilfredse kunder. Og det ser ud til at virke. I den årlige tilfredshedsanalyse blandt danske banker har Handelsbanken Danmarks mest tilfredse erhvervskunder.

Fra 2008 gik den økonomiske krise hårdt ud over bankernes image, og det kunne i høj grad ses på kundetilfredsheden, som EPSI (Extended Performance Satisfaction Index) måler hvert år. En del af tilbagegangen blev indhentet i 2010, og igen i 2011 går det frem for de fleste banker.

Når det gælder erhvervskunderne, kommer Handelsbanken med en markant forbedring på 4,6 indekspoint i forhold til 2010 - og det giver en 1. plads.

"For os er det meget enkelt. Vi har altid fokus på kundetilfredsheden. Det ligger i vores kultur at tænke på den måde, og vi vil helst gerne overgå vores kunders forventninger hver gang" siger Flemming Kjär, direktør for Handelsbanken i Fredensborg.

Flemming Kjär mener desuden, at en del af forklaringen skal findes i, at Handelsbanken er meget solid. I maj måned ratede Bloomberg for eksempel banken som verdens næst stærkeste bank.

"Dermed kan vi give vores kunder koncernens styrke i ryggen. Og kombineret med en høj grad af service og individuel betjening, får vores kunder kompetent rådgivning, de kan føle sig trygge ved," uddyber Flemming Kjär, som er meget stolt af resultatet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...