De fleste danskere, som låner penge online i form af fx et forbrugslån, er blevet præsenteret for en pris, som for de flestes vedkommende er langt højere, end hvad lånet egentlig koster, men der er ikke nogen grund til, at du skal snyde dig selv.
Vi har talt med Martin Knudsen, som er marketingansvarlig hos Goloan.dk, der hjælper danskere med at finde de billigste online forbrugslån og samlelån i junglen af lånetilbud.
Martin, som desuden har en længere karriere indenfor kviklån, forbrugslån, samlelån og sammenligning af lån fortæller, at reguleringen på området for privatlån er meget klar. Når det kommer til hvilke oplysninger bankerne og deres samarbejdspartnere må og skal vise, når de præsenterer deres lånetilbud, eller blot et låneeksempel, er mere eller mindre hugget i sten.
Det har helt sikkert været i den bedste hensigt, at der er blevet strammet op på lovgivningen på området for privatlån, men det har også ført flere uheldige udfald med sig. For det første bliver privatpersoner ikke præsenteret for de skatterabatter, som de har mulighed for at indkassere. Samtidig er der også blevet introduceret begreber, som den almene forbruger har meget svært ved at forholde sig til, hvilket også tidligere er blevet afdækket i DR Kontant, hvor selv studerende på Københavns Universitet havde svært ved at gennemskue begreberne.
Forvirrende lånebegreber
Der findes en del forskellige begreber at forholde sig til, når man søger lån. Herunder gennemgår vi de vigtigste og mest udbredte.
Lånebeløb og samlede kreditomkostninger
Starter vi med lånebeløbet og de samlede kreditomkostninger, er der heldigvis ikke meget at tage fejl af her. Det kunne måske gøres lidt lettere at forstå, hvis man blot havde valgt at kalde de “samlede kreditomkostninger” for “Pris” eller “Lånets pris”. Her vil kritikere med rette kunne sige, at der jo ikke altid er tale om et lån, da der også findes kreditter. For forbrugernes skyld (og det er jo derfor vi har denne lovgivning), så vil den del nok ikke gøre nogen skade.
Månedlig ydelse
Går vi videre til den månedlige ydelse, kan dette også være et svært begreb for mange at forholde sig til, men da den månedlige ydelse både inkluderer renter, gebyrer og afdrag, kan det være svært at finde et bedre udtryk, som både er kort og præcist.
Stiftelsesomkostninger (oprettelsesomkostninger)
Stiftelsesomkostninger er heldigvis muligt at betegne som “oprettelse” eller “oprettelsesomkostninger”, hvilket er noget nemmere at forstå, især for førstegangslåntagere.
Debitorrenten (rentesatsen)
Debitorrenten er den årlige samlede rente på lånet, som dog ikke inkluderer alle lånets omkostninger, men kun renteudgifterne. For eksempel er oprettelsesgebyrer og andre obligatoriske gebyrer ikke inkluderet. Det er derfor meget gebrænset hvilken værdi det har for dig, som låntager, at se på debitorrenten.
ÅOP
ÅOP (de årlige omkostninger i procent) tager alle de samlede obligatoriske omkostninger ved lånet og fordeler dem ud over lånets løbetid, udregnet som en årlig rente. Dermed får du en rentesats, der inkluderer alle lånets obligatoriske omkostninger (debitorrente inkl. gebyrer) - men det er stadigvæk en rentesats, som mange har svært ved at forholde sig til.
En bedre oplevelse med sammenligning af lån
Når du sammenligner lån af samme beløbsstørrelser og løbetider, så vil langt de fleste være meget mere på hjemmebane, hvis de sammenlignede de samlede kreditomkostninger (altså lånets pris i kroner og ører).
Hvis lånene har forskellige løbetid eller forskellige lånebeløb, mener vi, at den almene dansker ville være bedre tjent med at få vist de samlede kreditomkostninger pr. år, opstillet ved siden af de samlede kreditomkostninger. (“pris” og “pris/år”), uden en ÅOP eller debitorrente.
I ovenstående forslag kan der muligvis være klippet en hæl og en tå i forhold til nogle skattemæssige regler, som vil gøre en forskel for det fåtal, der har ekstraordinær stor indsigt i skattesystemet. For langt størstedelen af den danske befolkning, og især de mindre ressourcestærke, som vi i Danmark ønsker at tage ekstra godt hånd om, vil det være en stor hjælp at få fjernet forvirrende termer og erstattet med begreber, der er til at forholde sig til.
For at komme det skattemæssige problem til livs, kan der evt. tilføjes endnu en specifikation til lånet, der fortæller hvor meget af lånets omkostninger, der er fradragsberettiget, hvilket måske bliver lidt svært at forholde sig til. Alternativt kunne der blot stå priser oplyst som “Pris efter forventet skattebesparelse”, hvilket var prisen på lånet, fratrukket ⅓ af det fradragsberettigede beløb.
Sådan sparer man 33% af låneomkostningerne væk
Der hvor mange danskere får snydt sig selv er, at de ikke er opmærksomme på den skatterabat, som de kan få, når de optager eller sammenligner lån.
Det første problem ved, at man ikke er opmærksom på denne rabat er, at man dermed heller ikke er opmærksom på, at man skal huske at checke sin forskuds- og årsopgørelse for, om banken har husket at indberette de skattefradrag, som man har ret til - hvilket de bør gøre.
Det andet problem er, at man reelt ikke er opmærksom på, hvor meget de forskellige lån egentligt kommer til at koste. Hvis du regner med at din økonomi kan klare, at du har renteudgifter for fx 50.000 kr. til at renovere din bolig for, så kommer du muligvis til at afskære dig selv fra en lang række gode lånetilbud, som kunne have fået dig tættere på din drømmebolig, blot fordi du ikke var opmærksom på skatterabatten.
Martin fra Goloan.dk har talt med Skat om netop denne skatterabat over flere omgange, for at være helt sikker på lovgivningen på området. Skat har, ifølge Martin, fortalt, at man både kan fratrække renter og gebyrer på lån, der på forhånd er aftalt til at løbe under to år. Løber et lån længere, vil det kun være renteudgifterne, der kan fratrækkes. Skat nævnte også i samme omgang, at langt de fleste vil kunne regne med, at få ca. ⅓ af deres omkostninger fra deres lån tilbage i skat - såfremt de var indberettet korrekt.
Det skal selvfølgelig nævnes, at der her er tale om et skattefradrag. For at kunne gøre brug af et skattefradrag, skal du have en indkomst, hvorfra du kan trække skattefradraget. Det er dog de færreste, som kan blive bevilliget et lån uden at have en indkomst, der kan dække både renter og gebyrer på lånet.
Ønsker du mere viden om skatterabatten eller hvordan du bedst sammenligner lånetilbud, kan du læse mere i denne artikel, som netop omhandler at sammenligne lån. Her kan du bla. også læse, hvordan du bør forholde dig til bankernes brugeranmeldelser og hvilke andre services og tilkøbsmuligheder du bør huske at undersøge, før du vælger, hvilken bank du låner hos næste gang.