Anna-Maria Volodin fra 3t på Frederiksborg Gymnasium og HF kunne torsdag morgen få den røde og hvide hue sat på hovedet af sine forældre efter tre års uddannelse. Det skete til stor jubel fra familie og venner, der stod klar til at tage imod hende uden for eksamenslokalet.
Den sidste eksamen var i studieretningsprojektet (SRP) i fagene engelsk og psykologi og handlede om Kardashian-familien og den amerikanske drøm. Eksamen blev afsluttet med topkarakter, og det gjorde bestemt ikke begejstringen over, at Anna-Maria nu er student mindre hos de fremmødte familiemedlemmer og venner, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.
Traditionen tro kunne Anna-Maria Volodin hejse flaget på skolen sammen med rektor Anders Krogsøe.
Anna-Maria Volodin glæder sig nu til at fejre huen og eksamen, og næste år skal hun holde et sabbatår. Der vil hun arbejde og også gerne rejse. Det er endnu åbent, hvad fremtiden ellers skal byde på.
Fredag den 28. juni venter translokationen i tre runder på gymnasiet og den traditionsrige studenterkørsel.
Læs også
- Vietnamesiske venner endelig på besøg
- Generationer forsøgte at udtænke en bedre fremtid sammen
- Kød er tema, når 150 elever præsenterer ny musical
- Ung ildsjæl hædret: - Vi kan godt forstå, at du er overrasket
- Million-byggeri går i gang: Gymnasieelever skal undervises under åben himmel
- Viktor var til fest på slottet: - Det gik fra renæssance-stemning til technofest

