Tunfiskeri fra små både vækker vrede: Og ikke alle tun overlever, men der er en forklaring

En død tun vakte stor opmærksomhed, da den ankom til Helsingør Nordhavn forrige lørdag. Mandskabet på båden opfordrede til ikke at sprede billederne på de sociale medier. Foto: Andreas Norrie

En død tun vakte stor opmærksomhed, da den ankom til Helsingør Nordhavn forrige lørdag. Mandskabet på båden opfordrede til ikke at sprede billederne på de sociale medier. Foto: Andreas Norrie

På de sociale medier i både Helsingør-området og i Helsingborg-området på den anden side af Sundet har mange borgere raset over, at små både er blevet set i færd med at fiske efter de gigantiske blåfinnede tun i Øresund ved særligt den svenske kyst fra Helsingborg og op til Höganäs.

Ligeledes vakte det stor opmærksomhed, da et lystfiskerfartøj ankom til Helsingør Nordhavn forrige lørdag med en gigantisk og død tun på slæb. Tunen blev hejst op med havnens mastekran.

Hele episoden vakte undren selv om fiskerne i båden oplyste, at der var tale om en tun, som var kommet til skade i forbindelse med et mærkningsprojekt, som DTU Aqua stod bag. Det er dog ikke lykkedes Frederiksborg Amts Avis og SN.dk at få en kommentar fra institutionen i den seneste uge.

Samtidig er den almindelige borgers undren været stigende, da mange har set fiskere fiske med line efter den vældige fisk, som nu for alvor er vendt tilbage til Øresund, og som det normalt er ulovligt at fiske efter. Data fra overvågningstjenesten marinetraffic.com afslører da også en massiv mængde små både, som ligger stille langs kysten.

Imidlertid er DTU Aquas svenske samarbejdspartner Sveriges lantbruksuniversitet, SLU, langt mere meddelsom. For overfor Helsingborgs Dagblad forklarer Andreas Sundelöf, forsker ved institutionen for akvatiska resurser på SLU, at der er tale om et projekt, som har kørt siden 2017 om mærkning af tun, som skal gøre os klogere på deres færden og forebygge eksempelvis overfiskeri. Og i dette projekt, så gør institutionen brug af en særlig udvalgt gruppe af danske og svenske erhvervs- og fritidsfiskere.

- For at fange tunen har vi brug for særlige ressourcer og evner, som vi ikke selv har internt, forklarer forskeren.

Sundelöf oplyser i den forbindelse, at cirka 150 fiskere har hjulpet de to myndigheder i år.

Har mærket 41 tun

Det har ført til mærkning af hele 41 tun - alene i svensk farvand. Det danske tal er endnu ikke oplyst.

Rent praktisk fanges tunene med krog, hvilket bliver regnet som mest skånsomt, og bliver sat ud igen efter de bliver forsynet med en sender, som er sat til at give lyd og position fra sig efter 12 måneder. Der med andre ord ikke tale om en løbende GPS-tracking.

Men som nævnt er det ikke alle tun, som klarer mødet med fiskerne. Det drejer sig ifølge forskeren om mellem tre og fem procent.

- Det er selvfølgelig en risiko, og vi har forud for forsøget også set på, hvorvidt det er dyreetisk forsvarligt, siger Andreas Sundelöf.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...