Ny mægler hos EDC

VORDINGBORG: Det er langt fra en dans på roser at være ejendomsmægler, men en af de mæglere, der i Vordingborg går for at kunne sælge et hus eller en lejlighed, er Kasper Pedersen, som efter syv år hos DanBolig i Vordingborg nu starter for sig selv.

Han har nemlig overtaget EDC i Vordingborg, hvor han er blevet partner hos Poul Erik Bech, der driver Danmarks største private landsdækkende ejendomsmæglerkæde.

- Det har altid været et mål for mig at blive selvstændig, og nu har jeg fået muligheden og oven i købet med Poul Erik Bech i ryggen, hvilket betyder, at jeg blandt andet får adgang til Danmarks største kundekartotek, siger Kasper Pedersen, der glæder sig til at styre sin egen forretning.

Stor udfordring

Med tanke på det øjebliksbillede, boligsalget i Vordingborg Kommune efterlader, så er det lidt af en udfordring, som Kasper Pedersen står med, men det er bare med til at motivere "den nye dreng i klassen".

- Ingen udfordring er for stor til at blive løst, så jeg er klar til at kamp, siger Kasper Pedersen, der blandt andet kan slå på, at han er så lokal som man kan blive i forhold til det marked, han skal operere i.

- Jeg kommer fra Nyråd og har ellers kun boet i Vordingborg, så jeg er lokal, og det er også en faktor, der skal være med til at hjælpe mig, siger Kasper Pedersen, der i første omgang får selskab af to medarbejdere.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...