Fritidspas får flere børn i gang med idræt

Alle folkeoplysende foreninger i Rødovre kan være med i fritidspasset

Alle folkeoplysende foreninger i Rødovre kan være med i fritidspasset

Fritidspasset, som skal hjælpe børn og unge med at komme i gang med idræt i Rødovre, er et hit. I 2022 åbnede passet dørene til foreningslivet for 41 børn og unge i Rødovre, og i år er tallet foreløbig oppe på 78.

Alle folkeoplysende foreninger i Rødovre kan være med i fritidspasset, som gør det muligt at yde støtte til de børn og unge, som ikke selv har mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet.

Støtte til kontingent og udstyr

Deltagerne kan både få støtte til kontingent og til udstyr, ligesom man kan få tilskud til for eksempel stævner eller lejr i forbindelse med aktiviteten.

I praksis fungerer Fritidspasordningen på den måde, at barnet eller den unge kan prøve en aktivitet af nogle gange for at se, om interessen er der. Derefter er det foreningen, der søger om støtte.

560 flere børn dyrker idræt

- Vi vil gerne have et rigt og varieret foreningsliv i Rødovre, og Fritidspasset er på den måde en gevinst for alle. Vi får flere medlemmer i foreningerne, og vi får flere børn og unge med, som på grund af økonomi eller andre forhold ellers ville have svært ved at melde sig ind, lyder det fra en tilfreds borgmester Britt Jensen i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, at et stigende antal børn finder vej til foreningerne i Rødovre. Bare sidste år er der kommet 560 flere børn i de lokale idrætsforeninger, og det er en glædelig udvikling, fortsætter borgmesteren.

Samtidig med indførelsen af fritidspasset ansatte Rødovre Kommune en fritidsvejleder, primært med fokus på rekruttering af børn og unge til Fritidspasordningen, men også med et mere overordnet mål om at understøtte idrætstilbud for kommunens børn og unge.

jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...