Slagslunde stadig utilfreds med E.ON

De utilfredse fjernevarmekunder hos E.ON - blandt andet i Slagslunde - har nu skrevet et åbent brev til den nye klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

Brevet kommer fra fjernvarmekunder i Slagslunde, Ørslev, Terslev, Skævinge og Annebergparken, der alle er utilfredse med de høje fjernvarmepriser.

I brevet peger de på, hvordan E.ON omgår varmeforsyningsloven ved hjælp af bl.a. "ukontrollerbare selskabskonstruktioner", hvor E.ON, ifølge brugerne, "ser stort på lovens "hvile i sig selv princip" og alligevel tjener penge på at levere fjernvarme."

E.ON leverer fjernvarme til en årlig pris på 39.955 kr. for et standardhus på 130 m2, hvor den billigste fjernvarme i landet i øjeblikket koster 7.333 kr. for et tilsvarende hus, oplyser fjernvarmekunderne i en pressemeddelelse.

En række fjernvarmekunder i Slagslunde er i gang med en retssag mod E.ON, der er udsat til juni 2012. Men Slagslunde-borgerne forsøger at få den rykket frem.

En tidligere dom i byretten, der gik E.ON imod, er anket af fjernvameselskabet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...