Psykiater dræbt på arbejde: Nu er 41-årig mand tiltalt for drab, trusler og forsøg på voldtægt

Drabet skete på Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndbyøster i juli i år. Nu er en 41-årig mand tiltalt for drab, drabsforsøg og en række andre forhold.

Drabet skete på Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndbyøster i juli i år. Nu er en 41-årig mand tiltalt for drab, drabsforsøg og en række andre forhold.

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har rejst tiltale mod en 41-årig varetægtsfængslet mand for knivdrabet på en 66-årig kvindelig psykiater og for drabsforsøg på to andre ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndbyøster fredag den 21. juli i år.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Dagen efter drabet og drabsforsøgene blev den 41-årig mand varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup sigtet for at stå bag knivoverfaldet på Psykiatrisk Center i Glostrup. Den 66-årige kvinde mistede livet, mens en anden blev alvorligt såret og en tredje fik overfladiske fysiske skader.

Grundlovsforhøret blev holdt for åbne døre, og den 41-årige har siden været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han skal mentalundersøges, før sagen kommer for retten, fremgår det af pressemeddelelsen.

Anklagemyndigheden har ved tiltalerejsningen derfor taget forbehold for, at tiltalte kan idømmes en anden foranstaltning end fængselsstraf.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tiltalt i 13 forhold

Københavns Vestegns Politis efterforskning af knivoverfaldet er færdig og overgået til anklagemyndigheden:

- Anklagemyndigheden har nu tiltalt den 41-årige mand for drabet på en medarbejder og for drabsforsøg mod de to andre ansatte, som blev såret ved overfaldet på den psykiatriske afdeling, siger specialanklager Peter Rask i pressemeddelelsen.

Anklageskriftet samler i alt 13 forhold begået ved syv forskellige episoder, som ud over drab og drabsforsøg, tæller vold, trusler, hærværk og forsøg på voldtægt.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Tre tiltalepunkter vedrører nye sigtelser, som politiet har rejst efter varetægtsfængslingen den 22. juli.

Det drejer sig om to tilfælde af trusler den 12. og 13. september mod sundhedspersonale begået under varetægtsfængslingen og et forsøg på voldtægt mod en kvinde den 14. juli.

Voldtægtsforsøget er således begået i en periode, hvor den 41-årige var efterlyst af politiet, bemærkes det i pressemeddelelsen.

Selvkritik af håndtering

Chefpolitiinspektøren for Københavns Vestegns Politi har før udtalt kritik af politikredsens håndtering af efterlysningen:

- Eftersøgningen burde have haft et øget fokus fra politiets side, og det vil jeg gerne gentage. Vi skærpede straks proceduren og har nu indført retningslinjer, så denne type efterlysninger får tilstrækkelig opmærksomhed og prioritet, indtil den eftersøgte er tilbage i behandling hos psykiatrien igen, siger chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard i onsdagens pressemeddelelse.

Foto: Robert Hendel

København Vestegns Politi har tiltalt en 41-årig mand for drab og drabsforsøg i forbindelse med et knivoverfald begået på Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndbyøster i juli i år. Manden er i alt tiltalt i 13 forhold:

  • Verbale trusler om vold mod tjenestemand ved at true en ansat på et hospital i Glostrup den 19. juli 2021.
  • Verbale trusler mod en mand, vold ved skub mod en kvinde samt besiddelse af kniv i en kiosk i Hvidovre den 10. juni.
  • Vold ved fastholdelse og skub samt hærværk mod en ung kvinde i Albertslund den 10. juni.
  • Forsøg på voldtægt og forsøg på andet seksuelt forhold end samleje mod en kvinde i Albertslund den 14. juli.
  • Drab mod en ansat på Psykiatrisk Center Glostrup, forsøg på drab mod to andre ansatte samme sted samt ulovlig besiddelse af kniv den 21. juli.
  • Verbale trusler mod tjenestemand ved at true en ansat på Retspsykiatrisk afdeling i Slagelse den 12. september.
  • Verbale trusler mod tjenestemand ved at true en ansat på Retspsykiatrisk afdeling i Slagelse den 13. september.

Kilde:

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...