Lad fiskene spise dine trætte fødder

Frederikssund: Man kan skrubbe og skure sine fødder for at få den hårde hud og de døde hudceller af. Men man kan også stikke "fusserne" ned i et akvarium med en speciel fiskeart.

De spiser dine døde hudceller og eksfolierer dine fødder. Hos den ny-åbnede forretning Feet a Fish i Sillebroen Shopping i Frederikssund kan man nemlig lade sine fødder blive "spist" af fisken "Garra Rufa", der ingen tænder har, men som suger og "nipper" den hårde hud på fødderne af.

I lørdags åbnede den nye forretning i stueplan i Sillebroen Shopping.

Konceptet er forholdsvis nyt i Danmark, og Feet a Fish er den første koncept-forretning, der udbyder denne form for velvære til alle interesserede.

Feet a Fish åbnede i Sillebroen i Frederikssund som den tredje butik i rækken. Fredag den 14. oktober åbnede butikken i Fields på Amager og i torsdags åbnede man i Waves i Hundige.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...