Ungdommens Uddannelsesvejledning inviterer i november til uddannelsesaftener i Hillerød. Det er et arrangement for eleverne i 9. og 10. klasse og deres forældre, hvor de kan høre om uddannelsesmulighederne efter 9. og 10. klasse.
Der vil være studievejledere fra ungdomsuddannelserne og repræsentanter fra 10.klasseordningerne til stede for at orientere om uddannelsernes indhold og perspektiver - og naturligvis også svare på spørgsmål.
Nogle af uddannelserne har også unge med, der kan fortælle om miljøet på deres uddannelsessted.
Alle de forskellige ungdomsuddannelser er til stede - for erhvervsuddannelserne er det de tekniske (for eksempel tømrer, murer, elektriker, mekaniker, kok), de merkantile (for eksempel handel, butik, kontor) samt social, sundheds og det pædagogiske område - for de gymnasiale er det både alment, teknisk og handelsgymnasium samt HF.
Uddannelsesaftenen finder sted på Hillerødsholmskolen tirsdag den 15. november mellem klokken 19 og 21.
Flere oplysninger og tilmelding på www.uu-center.dk