Når regnen begynder at sile, vinden tager til og bladende skifter farve begynder de vilde dyr også at forberede sig på den kommende vinter.

Det gælder også pindsvin, som de fleste mennesker er stødt på i naturen.

Pindsvinet er et af de pattedyr, der går i vinterhi, og derfor sover i omkring et halvt år. Men for at kunne gøre det, kræver det forberedelse. En forberedelse, som leder af Slagelse Naturskole, Tine Nord Raahauge, fortæller mere om.

Forberedelsen

For pindsvinet starter året, når det vågner fra sin dvale i løbet af foråret, når alle livretterne i form af insekter og smådyr begynder at dukke op. På det tidspunkt gælder det først og fremmest om at spise og tage al den kropsvægt, som pindsvinet har mistet under sit vinterhi på igen.

Og så skal der parres.

- Pindsvinet er et pattedyr, der lever alene, og derfor mødes hanner og hunner kun i forbindelse med parring, fortæller Tine Nord Raahauge.

Artiklen fortsætter...

For hannen er arbejdet udført efter en parring, og han kan spise sig til et større fedtlag og gå tidligere i hi end hunnen og årets unger.

- For hunnen er sagen en lidt anden. Efter parringen er hun drægtig, og det kræver energi. Derfor skal hun være endnu bedre til at finde orme, insekter, bløddyr, edderkopper eller ådsler, så hun kan die ungerne, få dem sendt godt afsted ud i verden og efterfølgende selv også opbygge et fedtlag til vinterens hi, siger Tine Nord Raahauge.

Når ungerne kommer til verden, er de typisk fire eller fem i reden. Ved fødslen er piggene endnu ikke hærdet, men helt bløde. Ungerne har brug for moderen de første uger af deres liv, men allerede efter tre eller fire uger går de på jagt efter mad med deres mor og efter seks uger står de på egne ben.

Derfor gælder det også for dem om at spise nok til at have dannet et ordentligt fedtlag til vinterens hi.

Vinterhi

Hannerne vil typisk allerede være gået i hi i slutningen af september eller starten af oktober. Hunnerne er lidt længere tid om det, og går ofte i hi i slutningen af oktober. Og årets unger har travlt. Der skal bygges et nyt fedtlag op og mange går derfor først i vinterhi i november. Og når man skal i vinterhi, skal man være både tryg, tør og tilpas.

- Pindsvinene finder et roligt sted, hvor der ikke kommer for mange forbi, og så bruger de typisk mos, blade og små kviste til at lave deres vinterbo. Det er vigtigt, at der er tørt og lunt, og det kunne for eksempel være i en grenbunke, forklarer, forklarer Tine Nord Raahauge.

- Når de så går i hi, fortæller hun og holder en kort pause.

- Så kan de sænke deres stofskifte, sådan at de skal bruge meget lidt energi og få deres krop til at gå i en form for dvale. De sænker deres kropstemperatur til 2 grader, og normalt er deres temperatur i nærheden af menneskers. Det betyder, at pulsen bliver meget langsom og at pindsvinets hjerteslaget falder til ca 10 slag i minuttet, forklarer Tine Nord Raahauge.

Artiklen fortsætter...

Sommerens fedtlag betyder ikke at pindsvinet sover uafbrudt hele vinteren igennem. Det vil indimellem vågne op i en kort periode.

- Det kræver også rigtig meget energi, for så begynder kroppen jo at køre som normalt igen. Pindsvinet vil typisk finde noget mad, og så gå i hi igen, forklarer hun.

- Hvis man ser et pindsvin om vinteren, og tror, at det er dødt, så skal man endelig lade det være. Pindsvinet ligger højst sandsynligt i sit vinterhi, og hvis man gerne vil gøre noget, så kan man forsigtigt sikre at dyret ligger tørt og lunt. For eksempel ved at lægge lidt ekstra mos eller blade op omkring boet. Men naturligvis meget forsigtigt, så man ikke vækker den piggede Tornerose, lyder opfordringen fra Tine Nord Raahauge.