Kunstig intelligens eller AI bliver mere og mere udbredt, og eksperterne er uenige om det er godt eller skidt, og hvornår det er det ene og det andet. Byrådsmedlem for De Radikale, Pia Skou, brugte spørgetiden på byrådsmødet i november til at spørge om hvilke initiativer Gladsaxe Kommune har iværksat eller planlagt i kommunens forvaltninger, for at bruge kunstig intelligens.
Også i forbindelse med at Regeringen har fortalt kommunerne at antallet af medarbejdere i administrationen skal falde fremover. For kommunerne har nogle bundne opgaver der skal løses, og man kan tage AI-robotter i brug, sagde Pia Skou.
- Kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt, både i industrien, i kommuner og i staten […] Kunstig intelligens kan give produktionsforøgelser, og Novo Nordisk direktør udtaler at AI bliver en game changer for Novo Nordisk, og at de kommer til at bruge det rigtig meget, tilføjede hun.
Robot behandler ansøgninger
Borgmester Trine Græse (A) svarede at Gladsaxe Kommune gennem flere år løbende har arbejdet med at automatisere ensartede, manuelle arbejdsgange i administrationen.
- Det gør vi både for at effektivisere vores administration, men også for at frigøre resurser til mere komplekse administrative arbejdsopgaver, sagde borgmesteren.
Kommunen har blandt andet en robot, som behandler ansøgninger og nedsivningstilladelser, en robot der sender breve til forældre, som har barn på kommunens interne ventelister til børnehuse. Og man lancerer en kommunal, AI-baseret ”GladGBT” inden jul, henvendt til medarbejdere i kommunen. ChatGBT’en skal hjælpe med idégenerering, taleskrivning, korrektur med mere, fortalte Trine Græse.
- I alt har vi cirka 60 robotter i fast drift, som løser forskellige både store og små opgaver, tilføjede hun, og pointerede at kommunen altid foretager dataetiske, juridiske og risikomæssige vurderinger, ved igangsættelsen af nye AI-initiativer i Gladsaxe.
Skal løfte velfærd, sundhed og grøn omstilling
I en statusrapport på arbejdet med kunstig intelligens i kommuner og regioner fra februar, udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen sammen med KL og Danske Regioner, skriver de tre instanser at ”kunstig intelligens kan bidrage til at løfte vores velfærd, sundhedsbehandling og understøtte den grønne omstilling”.
Men også at der efterspørges klare retningslinjer for brug af kunstig intelligens. At størstedelen af de 28 beskrevne projekter har været afhængige af private leverandører.
Og at der er en del etiske dilemmaer og juridiske overvejelser ved anvendelsen af kunstig intelligens og dataetik – for eksempel i forhold til underretninger om børn.
Fokus på etik
Institut for Menneskerettigheder brugte i 2021 den såkaldte ”Gladsaxemodel” (et skrinlagt forsøg på at udvikle en dataunderstøttet opsporingsmodel til at identificere små børn med særlig høj risiko for udsathed og mistrivsel) som eksempel i rapport om borgernes retssikkerhed i offentlige myndigheders brug af algoritmer og profileringsmodeller.
Blandt andet konkluderede Institut for Menneskerettigheder i rapporten, at der fra politisk side har været for lidt fokus på forholdet mellem etisk ansvarlig brug af teknologi som kunstig intelligens og borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Samme år vedtog Gladsaxe Byråd en dataetisk politik, hvor man blandt andet kan læse at kommunen ønsker gennemsigtighed og gennemskuelighed i forhold til brugen af borgernes data. Herunder at kommunens medarbejdere ”er bevidste om, at de har et ansvar for en respektfuld og sikker brug af borgernes personlige oplysninger”.