Der var stor begejstring, da det lokale firma Lars Frost ApS holdt åbent hus for folk, som var interesserede i solceller.
Der var mere end 40 besøgende, og de så blandt andet på anlæggene og at målerne kørte baglæns, da solen skinnede.
"Der var nærmest jublescener, da måleren kørte baglæns - det var et hit," siger indehaver Lars Frost, der var meget tilfreds med det åbne hus.
"Vi skal selvfølgelig have omsat det til underskrevne kontrakter, men der var meget stor interesse," siger Lars Frost.
Lars Frost ApS er et lokalt firma, som sælger energibesparelser, ved hjælp af solcellepaneler.
Der kan læses mere om solceller på www.viden-om-solceller.dk.