Allerød er bedste kommune at bo i

Allerød Kommune er landets mest attraktive kommune at bo i.

Det konkluderer en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget i samarbejde med Ugebrevet A4.

I analysen bliver landets 98 kommuner sammenlignet på 30 forskellige målbare indikatorer såsom priser og skatteprocenter, levealder, klassekvotienter i folkeskolen, voldsforbrydelser samt kultur- og fritidstilbud.

Allerød kan på trods af den nye titel ikke mærke, at folk står i kø for at flytte til kommunen, for befolkningstallet ligger stabilt på omkring 24.000.

Ifølge borgmester Erik Lund, K, skyldes det, at der er mangel på boliger i Allerød.

"Af samme grund har vi lige haft en arkitektkonkurrence og regner med, at der inden for nogle år skal opføres omkring 600 nye boliger i et område kaldet Ny Blovstrød. Det vil give cirka 1.800 flere borgere," siger han til A4.

Ifølge undersøgelsen er de 10 bedste kommuner at bo i: Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Dragør, Gentofte, Hedensted, Favrskov, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Skanderborg.

De 10 dårligste kommuner at bo i er ifølge undersøgelsen: Lolland, Brøndby, Morsø, København, Ishøj, Odsherred, Vordingborg, Guldborgsund, Næstved og Kalundborg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...