75 års jubilæum i jagtforening

På initiativ af aktive jægere og med Ludvig Ludvigsen som første formand, blev Niløse Egns Jagtforening stiftet den 11. marts 1936. På lørdag fejres foreningens 75 års jubilæum

På initiativ af aktive jægere og med Ludvig Ludvigsen som første formand, blev Niløse Egns Jagtforening stiftet den 11. marts 1936. På lørdag fejres foreningens 75 års jubilæum

Af Charlotte Koefoed

Niløse: Lørdag den 19. september markerer Niløse Jagtforening ved en reception, at foreningen har eksisteret i 75 år. Den blev den 11. marts 1936 stiftet under navnet Niløse Egns Jagtforening, men skiftede senere navn til det nuværende Niløse Jagtforening.Foreningens første formand hed Ludvig Ludvigsen og han lagde grundstenene til foreningen, der i dag tæller over 200 medlemmer.

Niløse Jagtforening er kendt landet over for sin store præmieskydning, der i år blev holdt for 16. gang.

- Siden starten af 60´erne har vi haft fast adresse på Åmosevej ved Kongsted. Vi er en foreningen med tradition for blandt andet hundetræning og skydning. Især skydningen har vi de sidste ti år gjort rigtig ved, så vi i dag kan tilbyde vores medlemmer en topmoderne skydebane med jagt- og sportingbane og automatisk betalingsanlæg, siger den nuværende formand Flemming Skovbjerg.

Nyt klubhus

I mange år har det været bestyrelsens ønske at bygge et nyt klubhus. Det gamle har aftjent sin værnepligt og trænger til at blive sendt på pension. Der er blevet arbejdet intenst med planerne og byggeriet går i gang til efteråret. Det nye klubhus bliver på 120 kvadratmeter og kommer til at danne en perfekt ramme om klubbens aktiviteter og ønsker for fremtiden, hvor blandt andet foredrag og andre spændende tiltag for jagt- og naturinteresserede er på tapetet.

Reception

Inden byggeriet går i gang, skal foreningens jubilæum fejres. Medlemmer, venner, og forretningsforbindelser er velkommen og der vil blive serveret et let traktement.Grunden til at jubilæet først fejres nu, og ikke i marts er, byggeriet af klubhuset i flere omgange er blevet forsinket af bureaukrati.

- Vi havde håbet på at kunne holde jubilæet i det nye klubhus, derfor ventede vi, men vi når ikke at blive færdige, så nu fejre vi jubilæet i det gamle klubhus, for fejres skal 75 års jubilæet selvfølgeligt, siger Flemming Skovbjerg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...