Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lokalhistorie: Placeringen af landsbyen, kaldet Bondebyen, og kirken fra 1100-tallet på et højdedrag ved Mølleåen betød, at der tidligt opstod mølledrift, som fra 1600-tallet udviklede sig til egentlige industrielle anlæg, for eksempel i Brede og Raadvad.

Landbrug og lysthuse

Markerne omkring Bondebyen var gennem århundreder præget af landbrugsdrift. Fra midten af 1700-tallet opførte københavnere endvidere lysthuse og landsteder i området.

Åbningen af jernbanen i 1863 var med til at sætte skub i en mere bymæssig udvikling af Hovedgaden med håndværk og handel.

Adgang til vand fra Mølleåen og infrastruktur med jernbanen betød, at fabrikker i stigende grad etablerede sig i Lyngby, for eksempel Dansk Gardin & Textil Fabrik (1892), Lyngby Sukkerraffinaderi (1895) og Dansk Staal Industri (1915).

Centrum rykkede

I løbet af 1900-tallet rykkede centrum fra den gamle landsby til Jernbanepladsen. Og byens position som handelsby blev slået fast med placeringen af Magasin du Nords filial på Hovedgaden i 1960 og åbningen af Lyngby Storcenter i 1973.

I dag er Kgs. Lyngby en levende handelsby for en stor omegn. Industriens bygninger er forsvundet eller omdannet til vidensbygninger, og Bondebyen eksisterer næsten intakt som en tidslomme.

Vil du vide mere om byudviklingen i Kongens Lyngby og den historiske udvikling i tre andre bysamfund: Virum, Lundtofte og Taarbæk, så oplev den aktuelle udstilling ”Byer i forvandling”, som kan ses på Stadsarkivet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2.

Se mere på stadsarkivet.ltk.dk.