Dødsulykke i Solrød

Solrød: Et færdselsuheld i krydset mellem Åmarken/Roskildevej i Solrød kostede tirsdag morgen klokken 06.22 en person i en polsk indregistret bil livet. Den polsk indregistreret personbil holdt stille på Åmarken, og bilen kørte pludselig ud foran en lastbil, der blev ført af en 25-årig mand fra Køge. Lastbilen kunne, ifølge politiet, ikke undgå påkørsel af personbilen, og føreren af personbilen afgik ved døden som følge af uheldet, det fortæller Midt- og Vestsjællands politi. Politiet har endnu ikke identificeret den afdøde, og har derfor ikke yderligere oplysninger om føreren af personbilen. Politiet kan dog fortælle, at lastbilchaufføren ikke kom fysisk til skade ved uheldet. Politiet undersøgte uheldet sammen med en bilinspektør. Uheldet førte til store problemer for morgentrafikken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...