Wow: Sneen faldt smukt over Roskilde

DAGBLADET og Roskilde Avis bad i aftes vores brugere om at vise os Roskilde i vinterdragt. Foto: Stephanie Lyng Bindslev Andersen

DAGBLADET og Roskilde Avis bad i aftes vores brugere om at vise os Roskilde i vinterdragt. Foto: Stephanie Lyng Bindslev Andersen

Sikket et vinterlandskab Roskilde vågnede op til i dag. Det giver jo et helt andet humør, end når regn og mørke er det, man skal kæmpe sig igennem.

Temperaturen sørger for, at sneen bliver liggende, da Roskilde har målt landets koldeste temperatur i nat. Klokken tre i nat viste DMI’s målestation ved Roskilde Lufthavn nemlig minus 14,5 grader. Ved Risø endte den laveste med at være minus 8,7. Det blev målt klokken 7.30 i morges.

Det var først omkring klokken 17, at sneen begyndte at falde i Roskilde by. Lidt tidligere kom sneen væltende ned over Jyllinge i den nordlige del af kommunen. Men her til morgen er der ingen tvivl om, at det er omkring Roskilde by, at den største snemængde er faldet. Avisens helt officielle måling med egen tommestok på havebord viser, at der ligger ni centimeter sne her til morgen.

Brugerne af både Roskilde Avis’- og Dagbladets facebookgrupper postede hele aftenen masser af flotte snebilleder. Vi har samlet de bedste af dem herunder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...