Se billederne: Skole jævnes med jorden

Nedrivningen af Ny Holsted Skole i Næstved giver støv på forruden af de forbikørende biler i Ringstedgade.

En stor Volvo gravemaskine er i fuld sving med at jævne de røde bygninger med jorden. Om senest tre uger der intet tilbage, der vidner om sure sokker, eftersidninger og æggemadder i madpakkerne.

Hovedbygningen er opført i midten af sidste århundrede, og skolen blev nedlagt som folkeskole i 1987. Siden har den blandt andet været brungt til undervisning for Teknisk Skole. Bygningerne har stået tomme i flere år.

Tiden belønner fliden

Nedriverne Thomas B. Kristensen, Jesper Hesteng og gravemaskinen fra entreprenørfirmaet Jens H. Hansen er bid for bid ved at tygge sig igennem vinduer, mursten, tagsten, el-installationer ned. Stumper lægges i sirlige bunker. Alt - dog ikke isoleringen - kan genbruges.

Murbrokker knuses og ender som vejfyld og træet bruges til brænde. Men ellers er der ikke meget fra bygningerne, der er værd at bevare, fortæller Thomas B. Kristensen. Byggematerialerne er ikke af speciel god kvalitet, og hverken døre eller vinduer er værd at redde. Kun en tavle over skolens hoveddør, kan være interessant at gemme for eftertiden. På tavlen står: "Fliden benytter tiden. Tiden belønner fliden"

Det kan man så tænke over, når man går rundt med indkøbsvognen i det supermarked, der til september skal opføres selvsamme sted.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...