Fodboldspiller tvunget til ægteskab

Den nu 27-årige fodboldspiller Olcay Senoglu blev for tre år siden tvunget ind i et ægteskab med en kusine, som han slet ikke ønskede. Det fortæller han til gratisavisen Metroxpress i forbindelse med, at Integrationsministeret iværksætter en kampagne, der skal sætte fokus på netop tvangsægteskaber.

Olcay Senoglu skiftede i sommer fra Søllerød-Vedbæk til Fremad Amager. Han fik sin debut i superligaen i 2002 for FC Nordsjælland og har også spillet for svenske Trelleborg, B 93 og Blokhus.

- Jeg nægter at tro på, at de, der lever i et arrangeret ægteskab, er 100 procent lykkelige, siger Olcay Senoglu til MetroXpress.

Efter mindre end to års ægteskab og flere skænderier rejste kusinen til Tyrkiet. Olcay Senoglu blev overtalt til at tage ned og få ægteskabet til at fungere.

- Jeg vidste, at jeg aldrig skulle tilbage til hende, da jeg stod ude på vejen midt om natten. Jeg var meget ked af det, for jeg havde gjort min mor, min familie og hendes familie kede af det. Men jeg kunne ikke, fortæller Olcay Senoglu til MetroXpress.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...