Se det hele: Helsingør Festivalen slår rekord

Helsingør: Årets Helsingør Festival i Musikhuset Elværket trak på de to første dage torsdag og fredag et langt større publikum end de sidste mange år. Det vurderer arrangørgruppen overfor Frederiksborg Amts Avis. Meget tyder på, at det samlede tilskuertal når op omkring de 1000 inden festivalens sidste dag lørdag er løbet af stabelen.

Selv om der er tale om festival med særligt fokus på Helsingørs musikmiljø, så har de frivillige arrangører også formået at få nogle spændende og store udenbys navne på plakaten.

Torsdag var der for eksempel blues med det svenske band Sky High Blues Band, som har spillet sammen blues-verdenens helts store koryfæer. Fredag var der musik af en helt anden slags på Elværkets store scene, hvor dancehall-stjernen Chin Ono fyldte hele salen sammen med backinggruppen Ragga Pack, som var afdøde Natasjas gamle band.

Fotograf Kim Hedebol Andersson har fanget stemningen på festivalens to første dage i denne billedserie.

Læs mere om årets festival i Frederiksborg Amts Avis mandag

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...