Ringsted: Både på fortov og ved vejkant var der kø før åbningen af campingområdet til Ringsted Festivalen. De første gæster indfandt sig allerede fra morgenstunden, selvom campingen først åbnede klokken 14.
- Vi skulle bare være først. Det var vi nemlig også sidste år, siger Morten Pedersen fra Ringsted.
Akkompagneret af en hjemmebygget og højtspillende højttalervogn, et græsk flag, en kulørt madras, en propfuld indkøbsvogn og drikkevarer står han med 12 kammerater forrest i køen til Ringsted Festivalens campingområde.
Lige efter drengegruppens lydinferno sidder to piger på fortovet. En pøl af spildt kakaomælk, en halvspist citronmåne og to kartoner Mathilde kakaomælk vidner dog om, at pigerne, Anja Meinertsen og Naiomi Møllegård har holdt deres egen lille fest. Det er nemlig Anjas 16 års fødselsdag. De har siddet her siden klokken 10 lokket af kammerater, som nu forsvundet, og pigerne sidder som sidste skanse foran campingområdet, som de for første gang skal benytte sig af.
Kun ét par rammer øls aftand væk holder en lys blå Citröen med campingvogn i vejkanten. Finn og Anne Sørensens har sammen med vennerne Ingrid og Flemming Hansen pakket Lord Münsterland Caravanen og taget turen til Ringsted fra Tølløse. De har tidligere besøgt festivaler på Langeland og i Skanderborg, men i år var er det den den lokale festival, der har lokket mest.