Kommune håber at fjernet legeplads kommer delvist tilbage

Hillerød: Der kan snart være legestativer at svinge sig i for Ll. Lyngby Skoles børn igen.

I øjeblikket er legepladsen uden for skolen tømt for næsten alle legeredskaber, efter at Hillerød Kommune fjernede legepladsen kort før sommerferien, da der var gået råd i dele af den forældede legeplads.

- Der er blevet pillet rigtig meget ned. Det, vi regner med, er, at noget af det kan genanvendes., da der ikke er råd i det hele, siger Hanne Frederiksen, skolechef i Hillerød Kommune.

Hun forklarer, at det alle legestativer - ud over et lille klatrestativ og to legehuse - blev fjernet i maj af sikkerhedsmæssige årsager.

- Vi har pillet så meget ned af hensyn til sikkerheden, forklarer hun.

Hanne Frederiksen forklarer, at man i kommunen er ved at se på, hvor meget af den gamle legeplads, der kan anvendes, og hvad prise vil blive for at bygge det op igen.

- Vi vil i løbet af et par uger finde ud af, hvad det vil koste at reetablere det.

Prisen for genetableringen kan dog også blive for høj, indrømmer Hanne Frederiksen. Hun kan ikke sætte et tal på, hvor den økonomiske smertegrænse går.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...