Ringsted: Hvordan sikrer man sig som festivalarrangør mod svind i barerne og horder af uengagerede frivillige, der nasser mere, end de bidrager og giver gratis øl til vennerne? Det har Ringsted Festival fundet en løsning på, som har fået andre af landets festivaler til at søge inspiration.
Idéen til det velfungerende system fik festivaldirektør Anders Sørensen for et par år siden, da han var træt af for meget slinger i valsen. En forening havde mod betaling bestyret en bar, hvor der var omsat drikkevarer for 150.000 kroner, men der manglede 50.000 i kassen - og han kunne intet stille op, for de var jo netop bare frivillige.
Løsningen blev en hel ny måde at organisere barerne på. Nu drives de ikke længere af festivalen, men af foreningerne selv, som køber varerne af festivalen og sælger dem videre med en vis avance.
- Nu skal vi ikke organisere det. De skal selv have byttepenge med og styre økonomien, og vi har intet tab - alt spild i barerne er på deres egen regning, med mindre det er noget, vi påfører dem, forklarer Anders Sørensen.
Hans indtryk er, at foreningerne er tilfredse med ordningen.
- De er blevet meget mere glade og engagerede, siger han og påpeger, at de jo nu har en interesse i at have styr på sagerne og minimere spild.
Modellen er helt anderledes end på eksempelvis Roskilde Festival, hvor foreninger passer en række barer mod at få del i festivalens samlede overskud - men reelt kan være ligeglad med økonomien i den bod, de selv passer.
- De hæfter ikke for omsætningen, så de kan stå og hælde øl ud på jorden eller give det til vennerne, uden at det koster dem noget. Det er ikke særligt motiverende, mener Anders Sørensen, som er blevet kontaktet af blandt andet Roskilde Festival, som var interesseret i at høre om Ringsted-modellen.
- De ringede og spurgte, om de kunne implementere det, for de havde hørt, hvor fantastisk det var, fortæller Anders Sørensen.
Roskilde Festival har ikke reageret på DAGBLADETs ønske om en kommentar.
