Ny klub er et hit

Roskilde: Klub Kildegården er fra starten et hit blandt de mere end 300 medlemmer. De nyistandsatte lokaler i det gamle kulturhus er indrettet med cafe, computerrum, rollespilsværksted, syhjørne og musikrum.

Alle rum var tirsdag eftermiddag stuvende fulde af begejstrede børn flankeret af forældre og smilende embedsmænd og politikere, da Klub Kildegården blev indviet oven på et omtumlet forløb.

Medlemmerne har allerede i tre uger boltret sig i de nyindrettede lokaler, og de er vilde med det nye sted. Der er bedre cafe, flere computere, nye ting, bedre plads, kortere fra skolen og i det hele taget "fedt", synes de.

- Det bedste er musikrummet. Det er blevet meget bedre, og der er kommet graffitimaling, siger 11-årige Mads, der har indviet det spritnye billardbord med vennen Jonathan.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...