Støtte til færgen mellem Hundested og Grenå

Bjarne Madsen skriver den 9.8.2011 et indlæg mod genoprettelsen af Grenå-Hundested forbindelsen. Med udgangspunkt i at de trafikale udfordringer i Frederikssund ikke vil kunne håndtere yderligere trafik, takker han nej til færgeforbindelsen.

Jeg må erklære mig lodret uenig. Ikke i at der i Frederikssund er trafikale udfordringer, og særligt J.F. Willumsens Vej er et stort problem allerede i dag. Men uenig fordi jeg mener der er så mange andre positive elementer i at genoprette færgeforbindelsen mellem Grenå og Hundested, med en hurtig og effektiv transportvej mellem. Nordsjælland og Midt- og Nordjylland, samt den gevinst det vil have for Hundested og Halsnæs området generelt og slutteligt fordi jeg ikke deler Hr. Madsens vurdering af, hvor voldsom en betydning det vil have på netop den omtalte vejstrækning i Frederikssund.

Færgeforbindelsen vil desuden spille godt sammen med trafikplanen. Endeligt kan jeg jo kun tilslutte mig Hr. Hækkerups, måske lidt overraskende udmelding for en socialdemokrat, at så længe private vil drive færgerute nord for Storebæltsforbindelsen syntes jeg ikke staten skal blande sig. Lad os støtte op om initiativer der skaber vækst og arbejdspladser, og det mener jeg bestemt færgeforbindelsen vil gøre.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...