En kirke fuld af gode historier

Rudersdal: Søllerød Kirke har ikke kalkmalerier eller en altertavle i verdensklasse, som Birkerød Kirke har det.

Men kirken rummer masser af historie, og den sætter leder af Rudersdal Museer Niels Peter Stilling ind i en større verdenssammenhæng i en ny bog om kirken. Bogen er netop udkommet og er på 60 sider, der handler om kirkens historie, inventar, præster, kirkegård, præstegård og sognegård.

- Søllerød Kirke er blevet meget flot restaureret i 2009, og det er anledningen til, at jeg blev bedt om at skrive bogen, som blandt andet er en guide til, hvad man kan se i kirken, fortæller Niels Peter Stilling til Frederiksborg Amts Avis

Gennem 20 år har han professionelt beskæftiget sig med kirken, og en del af den store viden er proppet ind i bogen, der ret unikt også fortæller om både kirkegården og den moderne sognegård.

Bogen om Søllerød Kirke koster 50 kroner og kan købes i Mogens Funcks boghandel i Holte, på Mothsgården i Søllerød og i Søllerød Sognegård. Fotograf Ole Tage Hartmann har rigt illustreret bogen, som også forfatteren har leveret enkelte billeder til.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...